Velkommen til KreaLiv

På denne blog vil du kunne følge med i forskelige kreative projekter, som jeg udfører. Jeg får hele tiden nye ideer og sidder sjældent med hænderne i ro. Jeg kunne jo liiiiiige male en væg, sy sengetøj, tegne et kort, male et maleri, bygge en træhytte, indrette børneværelse, bage en kage, plante nogle blomster, lave en gave, arrangere en fest, eller sætte nogle nye lamper op… Ideer har jeg nok af – og nu kan du få lov til at følge med, blive inspireret og måske selv få lyst til at gå i gang med et projekt. Jeg prøver mig frem, spørger andre til råds, søger information på nettet, gør som jeg gør og gør det nogle gange om og om igen. Jeg kan godt lide de små skævheder, og at at det hele ikke er hvidt i hvidt.

Jeg får inspiration fra naturen, bylivet, gadebilledet, børn, familie og venner, fra nettet bl.a. Pinterest, Facebook, Instagram, fra bøger, magasiner m.m. Jeg arbejder med materialer fra naturen, genbrugsmaterialer og genbrugsfund. Jeg drømmer tit om det ”rigtige” skrivebord, den ”perfekte” lampe, men ender som regel med at finde en gør-det selv løsning, som er anderledes og ofte langt billigere. Jeg kan godt lide, når tingene har en skæv vinkel og ikke altid er masseproduceret. Jeg bruger papir, perler, lim mm. i store mængder, og jeg nyder at fordybe mig i den kreative proces alene eller sammen med mine unger.

Jeg elsker, når der er mennesker omkring mig, og jeg er vild med at sætte rammer for en hyggeaften eller børnefødselsdag, for hvor der er kreativitet er der også liv.

Tak fordi du læste med, skriv endelig en hilsen hvis du får lyst eller har spørgsmål

– Hej fra Line