Har du mon prøvet at farve roser med frugtfarve? Det tror jeg, mange har prøvet i skolen som en del af et eksperiment i undervisningen. Men hvad med at farve vintergækkerne?
Det skal du bruge:
Vintergækker
Glas
Vand
Frugtfarve
Et lunt sted
Fremgangsmåde:
Pluk nogle vintergækker og stil dem i et lille glas. Hæld koldt vand og frugtfarve i den ønskede farve, 5-6 dråber burde kunne gøre det. Allerede efter en time kan du se, hvordan blomsten suger farven op, stil dem et lunt sted, så går processen lidt hurtigere. Dagen efter har vintergækken fået en ny farve. Ungerne vil elske det…
OBS: Pas på tøjet, frugtfarve kan være noget farligt noget.
Tip: Tag et par vintergækker fra efter de har skiftet farve. Læg dem i pres i en tyk bog, men husk at lægge et par stykker køkkenrulle imellem siderne, da farven godt kan smitte af i bogen.
Super fed ide, Line. Det skal prøves – måske med gul frugtfarve, nu hvor påsken nærmer sig.